Skotlandsbilleder

I løbet af sommer og efterår vil jeg herunder lægge  billeder og kommentarer om Skotland - det vil glæde mig om du følger med!

hvis du vil læse i rækkefølge, skal du ned i bunden og begynde

 

Necropolis

29.10.14

Levende og døde

I storbyen Glasgow med ca 1 million indbyggere findes en fantastisk kirkegård. Det vil sige, det er nærmest et kirkebjerg eller en kirkebakke. I 18 tallet blev der mangel på begravelsespladser, og denne kirkegård blev anlagt  som en plads til det finere borgerskab. Bakken ligger ved siden af Glasgows Katedral St. Mungo´s, og der snor sig stier og veje op ad bakken, man kørte op med hestevogn i gamle dage. Overalt er der gravsten og monumenter, nogle står fint og flot, andre halvt begravet i mos og græs, andre igen er knækket midt over og ligger der bare. Ædelt råd kunne man kalde det. Der er ingen  haver og indhegninger, men græs og buske og allestedsnærværende sommerfuglebuske.

Det er som om sommerfuglebuske gror overalt i Glasgow , ud af vægge og sprækker, og bliver et modstykke de de mange sten og mure. Kirkegården kaldes Necropolis og er et udtroligt fredfyldt sted. Det er som om alt ånder fred her, fred mellem døde og døde,fred mellem levende og døde, og fred mellem levende og levende. Sommerfuglebuskene der voser ud af monumenterne bliver et synligt tegn på opstandelse og evigt liv.

Der er meget store og meget små monumenter side om side og øverst på bakken er der en utrolig flot udsigt ud over Glasgow og omegn.

Engang var Glasgow en sort by. Industri og havneby, beskidt og med mange slumkvarterer.Det er ikke mere end 40 år siden. Men sådan er det ikke længere. Byen og dens mure er renset, og den fremstår nu som en smuk by, som det er vel værd at besøge.

Fra gammel tid hersker der er konkurrenceforhold mellem Edinburgh som er kulturbyen og Glasgow som var handel og industri. Folk fra Edinburgh synes ikke om folk fra Glasgow og omvendt. Det er dog mest et fredeligt  "uvenskab".  Og Glasgow kan godt nu være med med hensyn til kulturen.

Og så ligger Scotlands bedste indiske restaurant i Glasgow: the Dhabba i Candleriggs. Det er min helt personlige vurdering, men the Dhabba er netop lokalt blevet udnævnt til en af Glasgows 5 bedste restauranter!  Hvis du kommer derhen engang så prøv Methi murgh pathani. Himmelsk.

King´s House Hotel

23-10-14

Midt i ødemarken

Efter en lang og øde vandretur over Rannoch Moor kom vi pludselig til dette sted: The King´s House Hotel. Tæt ved Glen Coe. Det var et velkomment syn, og det eneste hus i miles omkreds. Det småregnede da vi nærmede os, og foran hotellet løb næste tamme dyr, ikke krondyr, men en lille mindre af samme race. King´s House  har en lang historie. Den har været kro/hotel i flere århundreder, og blev på et tidspunkt subsidieret af regeringen, fordi der skulle være et sted at overnatte og fouragere på dette sted. Man slap for at betale leje af stedet. Der findes beskrivelser fra nogle af de første besøgende, der antyder at standarden ikke var ret høj i begyndelsen. Dorothy Wordsworth. som eller holdt af primitive overnatningsforhold, skrev i 1803: Aldrig har jeg set så usselt og rædsomt et sted.!

De forskelligere kroværter har også tjent gode penge på saltsmugling, der var nemlig skat på salt i slutningen af det 18. århundrede. Det fortælles at en af korværterne tjente så meget på denne smugling på ti år, at han kunne trække sig tilbage, købe sig en gård og leve af sin fortjeneste.

Hundrede år senere, i 1920erne, beskrives stadig sårlige forhold på stedet, da en berømt klatrer J.H.B Bell fortæller: Fra mit værelse kan jeg lugte stegt bacon gennem et hul i gulvet! Og i et andet værelse var det nødvendigt at have en paraply med i seng hvis det regnede. Hvilket det jo tit gør!

De tider er ovre! King's House Hotel er et dejligt sted og med en ganske særlig ånd. Der er godt og hyggeligt og vi fik fremragende mad, sluttende med den ægte skotske dessert Cranachan, som består af havregryn, flødeskum, hindbær og whisky.

Og baren havde desuden et udsøgt og stort udvalg af malt whiskies !

Så havner du i ødemarken nær  Glen Coe......

Linlithgow Palace

Oktober 2014

Talende rester

Kører man i tog fra Edinburgh til Glasgow kommer man undervejs forbi Linlithgow. En hyggelig mindre by med en ret stor kirke og murene af en gammelt berømt slot: Linlithgow Palace.

Da jeg kom der en gang for nogle år siden og så at man skulle betale ret mange pund for at se nærmere på ruinerne var jeg først ved at gå, men bestemte mig så for at gå i ruiner. Det blev utroligt spændende, der var fine planche,r der beskrev hvordan livet havde været på slottet, man kunne næsten mærke ånden fra fortiden, og udsigten fra øverste etage var formidabel.

Historien dukkede trydeligt frem. Og hvad er der da sket her? Jo, Maria Stuart, Skotlands berønte dronning som fik så trist en ende, blev født  og voksede op her. Slottet var residens for hendes far kong James Stewart (Jakob) den 5. af Skotland.  Maria var katolik og da faderen døde blev Maria dronning og ønskede mere katolsk indflydelse i landet. Det var ikke populært i protestantiske Skotland, men det var snarere det faktum, at hun blev mistænkt for at havde medvirket til mordet på sin 2. mand Henry Darnley (Hendes første mand var fransk tronfølger og han døde meget ung. ) og så giftede hun sig for 3. gang med den der også var mistænkt for mordet Jarlen af Bothwell (James Hepburn) der gjorde hende så upopulær at hun måtte flygte.). De to blev fordrevet, og Maria endte i engelsk fængsel og blev halshugget i 1587 på Fotheringhay Castle natten mellem den 8. og 9. februar (Jeg ved det fordi jeg har set en murrest i Fotheringhay, hvorpå det stod.) Denne gang anklaget for at konspirere mod den engelsk dronning Elizabeth 1. En meget spændende historie. Jarlen af bothwell endte sine dage fængsel på Dragsholm slot i Odsherres, og indtil for nylig lå hans mumificerede lig til skue. Nu er han endeligt begravet.

Men altså Linlithgow er trods de bare mure et besøg værd! Og Maria Stuart optræder meget og ofte på souvenirs. Stuart er iøvrigt den franske stavemåde for Stewart.

Loch Lomond

Sep.14

The high road and the low road

Vi er ved en af  Scotlands berømteste søer:Loch Lomond, den og så Loch Ness er de absolut mest kendte. Så vidt vides er der ikke søuhyrer i Loch Lomond, til gengæld er der en meget velkendt sang. The bonnie banks of Loch Lomond. Bonnie betyder smuk, og smukt det er der.

Omkvædet til sangen er ”oh, Ye’ll tak the high road, and I´ll tak the low road, and I´ll be in Scotland afore ye.

The high road og the low road. Den høje vej og den lave vej. jeg har sunget den sang 1000 gange, men egentlig aldrig tænkt over det med den høje og lave vej. Jeg tænkte, at måske drog den ene over højlandet og den anden gennem lavlandet. Men der er lidt mere i det.

Sangen refererer tilbage til skotsk historie, til den kamp der foregik i midten af 18-tallet hvor en skotsk prins bonnie prince Charlie, sammen med skotterne forsøgte at fordrive englænderne, som sad på magten.

Det er en længere historie, som I selv må læse andetsteds

En tolkning af teksten til sangen er at den synges af  kæresten til en oprører som havde deltaget i frihedskampen og  som nu sidder i fængsel og venter på at blive henrettet.

Det var sådan at de henrettede rebellers afhuggede hoveder blev sat på stager og transporteret på hovedvejene- the high road- og udstillet  i alle byer mellem London og Edinburgh, så alle kunne se dem, medens rebellernes familier og venner gik frem og tilbage på de mindre veje ”the low road”.

En anden tolkning siger  at de sejrende englændere var så grusomme, at de fandt et par, f.eks. brødre eller nære venner, og sagde til dem at en af den skulle henrettes og de måtte selv vælge hvem. Den lave vej -the low road- er så dødens vej, og sangen skulle være sunget af den overlevende. Begge kommer tilbage til Skotland men den ene kommer hjem som død, den low road den underjordiske vej..

Lige meget hvad så er man her omgivet af det smukkeste landskab, on the bonnie bonnie banks of Loch Lomond.

 

Kirkeliv i Skotland

prøv at bede

21.8.2014

Der er mange forskellige kirkesamfund i Skotland. Church of Scotland er den der mest nærmer sig det at være statskirke, uden helt at være det, og den reeel medlemsprocent er ca. 14. Spørger man folk er der dog nok ca 42 % der mener at de hører til der. Modsat i Danmark døbes man ikke her til medlemsskab.

Der er også ganske mange katolikker og der er mange frikirker. På et enkelt gadehjørne i Edinburgh kaldet "holy corner", hvor 5 veje mødes, ligger der nu 5 forfaldne kirker, med brædder for vinduerne og dækket af graffiti. De forladte kirker er dog ikke ensbetydende med manglende virksomhed, der er mange steder et ganske rigt kirkeliv. I en kirke i den nordlige del af Edinburgh foregår der noget morgen middag og aftenm ugen rundt, og alt bæres af frivillige, der er i det ret store sogn ansat 1 præst, en halv organist og én sognemedhjælper.Resten klares af frivillige.

Der er meget stor tradition for frivillige i kirkerne, og lægfolket har meget større indflydelse. I den skotske og engelske tradition er man også meget bedre til praktisk kirkeliv end vi er i Danmark.

Chruch of Scotland har også en ungdoms afdeling ja sågar en børneafdeling, og disse tages meget alvorligt. Både børn og unge kommer til orde, deres mening bliver hørt. Det kunne vi lære af.

og opfordringen på billedet er ganske god: Try praying! Prøv at bede.

skotske souvenirs

19.august 2014

souvenirs

Souvenirbutikker er der mange af. Og de er mangeartede. Tidslen er jo Skotlands nationale blomst så den optræder i mange udgaver og former. Og ellers er der meget i tern. Skotske klanmønstre og tartanmønstre. Der er efterhånden færre originale mønstre og flere nyskabelser.Man kan sagtens få designet sin egen tern.Nogle af hotelkæderne har deres osv. osv.

De forskellige tartans går faktisk  kun nogle hundrede år tilbage i historien, og kilten var oprindelig et langt vævet klæde, som man svøbte sig i rundt om livet og op over skulderen, bælte om livet. Og om natten kunne dette klæde svøbes som tæppe. Senere kom så de forskellige mønstre for forkelllige klaner, og mange skotter bærer stolt deres klan eller familie tartan.Til fest, for til hverdag går kun et fåtal skotter i kilt. En rigtig kilt vender altid til højre, og består af op til 7 meter uldklæde der er lagt i ganske små folder på bagsiden. Foran bæres så en sporran, som er en slags lomme/taske og samtidig beskytter ædlere dele. Sådan en ordentlig kilt skal man have taget mål til og syet og den koster fra 3-5 tusind kroner. I souvenirbutikkerne vrimler det med billige kilte af bomuld lavet i Pakistan, så man kan erhverve sig et helt skotsk outfit for ca 1000 kr. Det er så også derefter.

Halstørklæder, lækre uldne, kan fås i alle mønstre og alle farver, og derudover er der selvfølgelig et stort udbud af småting, skotske flag, kiltnåle, hatte og huer, afbildninger af lokale seværdigheder mm.Og så selvfølgelig sækkepiber. Sækkepiber , små og store, i kasser med andet begynderkit. Køb dem ikke, de er også lavet i pakistan og kan ikke spille, eller rettere de kan ikke stemmes og er af elendigt træ.

Apropos sækkepiber spilles der sækkepibe cd'er i souvenirbutikkerne døgnet rundt, så man får nok. Og ellers står der altid en sækkepibespiller med hatten fremme på et gadehjørne.

Scots, Scottish, Scotch

 

 

The Scotsman er en avis der fortrinsvis læses i det østlige Skotland, og som læses af ca. 217.000. Avisen er grundlagt i 1804. Politisk er den sådan centrum- højre og tilhænger af at bevare unionen. Og egentlig var det slet ikke avisen jeg ville skrive om men snarere ordet "scotsman". Det er jo hvad en skotte kalder sig : I am a Scot, og I am a Scotsman. Tillægsordet er så Scots, Scottish eller Scotch. Det sidste ord bruges stort set kun om suppe eller whisky.

Siden begyndelsen af 17- tallet har landet været i union med England, men måske ikke så meget længere? Torsdag den 18. september 2014 skal skotterne stemme om følgende: Bør Skotland være et uafhængigt land? "Should Scotland be an independent country. "

Skotland har haft eget parlament beliggende i Edinburgh siden 1999, og det har altid haft egen forvaltning og eget lovsystem, der bygger på andre principper end de engelske. Der er f.eks. 3 muligheder for udfaldet på en dom: guilty, not guilty, non proven. Altså skyldig, ikke skyldig, eller ikke bevist.

Skotterne har også egne pengesedler, udgivet af de forskellioge skotske banker. Men brug dem mens I er i Skotland, de er lidt svære at få vekslet andre steder!

Der er rigtigt mange skotter der  vil stemme ja til uafhængighed den 18. september, men samtidig synes der at være en stemning der siger: bliver det ikke, så er det også okay.

Men tag aldrig fejl, en skotte og en englænder er ikke det samme. Ligesom en dansker og en svensker ikke er det. Der er en meget stærk national bevidsthed og stolthed!

skotsk morgenmad

24.7.2014

Uden mad og drikke

Skotsk morgenmad indeholder ofte æg ,bacon og toast, og hvis det skal være en "full Scottish Breakfast" så er der også pølser, blodpølse, baked beans og potato scones. Det skal man nok blive mæt af! Skotsk blodpølse er iøvrigt ikke søs som i Danmark. Ja, skotsk morgenmad  er  protreinrig kost, så man kan klare sig langt op ad dagen. Til gengæld er skotterne ikke meget for mørkt brød og fuldkorn, som kun nu så småt siger sig ind på hylderne i supermarkederne. Serverer man rugbrød for en skotte, er reaktionen meget forskellig, nogle få holder af det. Da jeg selv boede i Skotland medens mit ældste barn var lille var sundhedsplejerske og andre forfærdede over, at jeg gav mit lille barn rugbrød og leverpostej, medens de andre spiste vælling. Mit barn var noget større end sine jævnaldrende, hvilket jeg også tilskriver kosten!

Og midt i "kritikken" af skotske brødvaner må man rose landet for at der altid er et stort udvalg af gode fødevarer. Bedre end i Danmark. Og meget er økologisk og indholdsfortegnelser tydelige, så det er en fornøjelse at kikke i Sainsbury´s eller endnu bedre i Marks & Spencer´s Fødevareafdeling. Her kan man finde alt! Og det er noget billigere end i DK. Det er også billigere at gå og at spise, det eneste der nærmest er dyrere end i DK er at gå på kaffebar.

Drinks på pubberne er også en del billigere, så som man siger på skotsk "Slainte Mhath". Det er gælisk og betyder "godt helbred" altså SKÅL!

En lille tilføjelse: Ordet Whisky er afledt af gælisk "uisge beatha" som betyder "livets vand". altså det samme som latin aqua vita. Akvavit. Skål igen.

 

Princes Street

16.juli 2014

Princes Street Gardens

Dette er faktisk en fortsættelse af teksten nedenunder! Jegmåtte dvæle lidt længere ved Edinburgh´s hovedgade. Her er et billede af blomsteruret The Floral Clock, som er det ældste blomsterur i verden (1903) , og som findes i parkens østlige ende. Blomsterne holdes fint og udskiftes jævnligt, og når uret slår er det med et lille pipfugl ud af en kasse! Hvert år laves uret med forskellig design. Og nyplantning og vedleigeholdelse  foregår ved at gartneren ligger på en stige hen over uret og omgivelserne.

Princes Street

16.juli 2014

Princes Street

Edinburghs berømteste gade hedder Princes Street. Først hed den egentlig St. Giles Street, opkaldt efter Edinburghs skytshelgen, men Kong George 3 ændrede sidst i 1700-tallet navnet til Princes street efter sine 2 sønner; St. Giles var nemlig også skytshelgen for spedalske og derfor var navnet ikke fint nok til gaden. Princes street er ca 1 mile lang, altså  1,6 km. På nordsiden er der forretninger af alle slags, souvenirbutikker ikke mindst, hvorfra sækkepibetoner lyder dagen lang. Få af de gamle fine forretninger er tilbage: Frasers og Jenners dog stadig. Ellers har MacDonalds  og lignende gjort deres indtog.

På sydsiden ligger Princes Street Gardens, en vidunderlig park med fine træer og blomster og udsigt lige op til det berømte Edinburgh castle. Denne have er en dejlig oase fra shopperiet på den anden side, og giver byen er dejlig ro. Det er herligt at købe en kop kaffe og en kage hos Gregg's og så sætte sig i en bænk i parken og nyde udsigt og ro. Busser og sporvogne i baggrunden kan næsten ikke høres, da hele parken ligger lavere end gadeplan. På Princes street ligger også National Gallery med fine udstillinger, og monumentet over forfatteren Walter Scott . Da jeg var ung og boede her tænkte jeg: jeg må op i Walter Scott monumentet, som er 61 m højt og har 287 trin. Jeg kom det aldrig og nu er det måske ligemeget? Der er så meget man gerne vil og ikke når, og kunsten er at glæde sig over det man faktisk får gjort, og koncentrere sig om det vigtigste. Alligevel er Walter Scott Monumentet indrømmet blevet en lille ligtorn...

Nå, nu vil jeg nyde kaffen på en af de mange bænke som er sponseret af borgere i byen, ofte til minde om deres afdøde.

Og spise en fudge doughnut!

Arrived

juli 2014

Lufthavnen i Edinburgh

Jeg har engang boet i Edinburgh. I 5 år. Da mit ældste barn var helt lille. Jeg elsker den by og har altid gjort det. Derfor er det også altid noget særligt at ankomme til lufthavnen her. Til  bagagebåndet, der er iklædt skotske flag. Flaget kaldes the Saltire og er et blåg flag med et Andreas kors. Et kryds, for sådan blev Andreas korsfæstet engang. St. Andrew er den skotske nationalhelgen, som hvert år fejres med overdådige middage aftenen før St. Andrew's Day  den 30. november. Traditioner holder man i hævd i dette land. Og der er en stærk selvbevidsthed om at være skotte. Ikke engelsk, til nød britisk. En af mine venner som kom til Danmark for et år siden var noget vred over at han skulle registeres som "English". Jeg er ikke englænder sagde han, jeg er skotte! Måske var der nogen danskere der heller ikke ville registreres som svenskere, fordi myndighederne ikke kunne skelne. United Kingdom består af England, Scotland, Wales og Nordirland. De er alle særlige nationaliteter. Til efteråret skal Scotland stemme om selvstændighed, og det er svært at sige hvordan udfaldet bliver. Jeg hørte en ældre skotte sige for nylig: jeg vil gerne have skotsk selvstændighed, men bliver det ikke er det også ok, så fortsætter vi bare som nu. Lad os se.

Tilbage til lufthavnen i Edinburgh. I ankomsthallen står der et stort skilt: Welcome home. Ja, tak, det føles sådan. Og nu med bus til centrum, et meget smuk 20 minutters tur, som slutter på Waverley St. nærmest lige under Edinburgh Castle.

Efter mange års byggerod og  kolossale udgifter er der nu kommet "trams"  sporvogne, fra lufthavnen  til midten af byen. Men som en sagde, da jeg på hjemrejsedagen nævnte, at jeg skulle til lufthavnen: Tag bussen, sporvognen er dyrere, er længere tid om det, og holder meget længere væk fra afgangshallen...!  Ja, sporvognene er et varmt emne i byen , de fleste forstår ikke helt hvorfor de skulle indføres.

Busturen ind er fantastisk, og belønningen er ankomsten til Princes street, med udsigt til the Castle, flere monumenter og Calton Hill. We are here!!