Saxun, fred, åndfuldt sted, færøerne

23.10.2013

At komme frem

Billedet er fra Saxun. Et velsignet sted, nordligst på Strømø. En slags verdens ende.

Der hvor regnbuen ender er der en skat, siger vi. Regnbuen er ifølge Gamle Tetamente Guds pagtstegn med mennesker. Og ja for enden af regnbuen er der en skat. Ikke gods og guld i skattekister, men fred. FRED.

Saxun med sin lille kirke og kirkegård er et fredens sted. Der er ånd. En stemning der griber en når man kommer der, og har sans for det. For ånden blæser hvor den vil og mærkes af den der kender den.

Hvorfor er det, at vi jager efter gods og guld, når vi inderst inde godt ved at det fører til uro og ufred.

Folk i Saxun har vidst det i århundreder: Den skat som er værd at finde er Guds fred! I liv og i død.Når du ved det er du kommet frem til enden af regnbuen.

 

tinganes, holdt fast, fortøjet

13.okt.2013

at holde fast

I klipperne er der mange steder små fortøjningskroge. Her kan du lægge til, der er noget til at holde dig fast så du ikke driver væk.Når man har så meget vand onkring sig er skibe, både og sejlads uomgængeligt.

I det gamle testamente var havet det truende kaos, og i den kristne tankegang er livet en lang sejlads på kaoshavet, en sejlads fra fødsel gennem død til evigt liv. Derfor hedder også midterdelen i kirkerne "skibet", det der skal føre os i sikker havn.

Og her er det forkyndelsen af Guds ord "Jesus", som navigerer os til sikkerhed.

Havet er ikke til at spøge med, livet heller ikke. Det ved færinger om nogen, Vi der lever længere væk fra havets kræfter og meget beskyttede tilværelser tror at vi klarre det hele selv, at vi ejer livet, at vi selv styrer det hele... og driver ofte for langt ud...

Godt at der er fortøjningskroge, noget der holder båden fast.Gud er også den krog der hanker op io os, når det går galt. Gud der netop siger "Min højre hånd holder dig fast"

kirkegård, fred, hvile, Torshavn

27.sep 13

Og jeg vil give jer hvile...

Den gamle kirkegård i Torshavn er et fantastisk sted. Når man går derind falder der en stærk ro over én. Det er ikke en velplejet kirkegård med små haver, græsset vokser vildt og træerne breder sig og forfalder. Men det er ædelt forfald, ædelt råd. For dødens have er her en kærlig påmindelse om at livet har en ende og at vi er en del af en større sammenhæng, nogle er gået forud for os, andre følger efter, og denne kendsgerning kan være smuk.Vi er en del af et hele, i samklang med naturen, brikker i Guds store mønster.

Kom til mig alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Sådan sagde Jesus, og denne lille kirkegård midt i Torshavn vidner om det. Ja, vi kan hvile trygt i hans favn. Kærligheden er stærkere end døden.

grotte, vetsmanna,fuglefjeld, ærefrygt

Ærefrygt

9. september 2013

Fuglefjeldene ved Vestmanna er en utrolig oplevelse. Det er som om mennesker får deres rette størrelse når de sejler ind under de stejle fjeldsider og fuglene flyver over og omkring.

Nok bilder vi mennesker os ind at være skabningens herrer, men anbragt midt i narurens imponerende skønhed får vi den rette størrelse og gribes af ærefrygt. Ærefrygt er ikke noget med at være bange men den følelse sombeskrives  i den gammeltestamentlige salme 8 :Gud,  Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,månen og stjernerme,som du satte der, hvad er da et menneske at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?

Det er godt at blive mindet om at vi ikke er store og almægtige men er en del af en forunderlig skabelse. At vi må tage os ret små ud set ovenfra, og at fjeldene vil stå der længe efter at vi selv er blevet til støv. Gud ske lov.

 

 

Får

27.08.13

Fåret?

Der er mange får på Færøerne. De står  og ser fårede ud. Vi bruger udtrykket "at se fåret ud" om én der er lidt dum forbavset. Færøske får ser mere ud til at sige: " hvad vil du her? det er mig der er i rette element." Ja, midt ude i de øde områder er det mennesker der falder udenfor landskabet. Også fordi landskab og får i sig selv udtrykker stor fred og enighed.

Det er nu ikke ufarligt at være får på Færøerne,for  udover biler, så er de bratte klippeskrænter en fare, og jævnligt falder nogen ned.

Man ermeget  omhyggelig med at få fårene klippet, for dels bruger man ulden til den skønneste strik, og dels er de totter der falder af uklippede får er til fare for fuglelivet, så man opfordres til at samle store  totter op hvis man går forbi nogle på vandreturen.

Billedet med får og hyrde er ofte brugt i bibelen. Vi er fårene. Og når jeg ser på færøske får, så er det ikke så tosset. Nok kan vi tage os dum forbavsede ud, men vi kan også bidrage til fornemmelsen af helhed og fred midt i landskabet. Og den gode hyrde passer jo på os!

 

klippen bider fra sig

13.august 2013

At bide fra sig

klippen her ser ud til at have tænder, den ligner et gab der viser tænder. denne klippe findes i Gjógv på Østerø, et meget smukt sted med en lille naturhavn, hvor den bidende klippe danner den ene side.

du er Peter, klippen, på dig vil jeg bygge min kirke. Sådan sagde Jesus til simon Peter.

vi skal altså i vores tro være som klipper. Faste, til at stole på, urokkelige i tro, håb og kærlighed.

Men bide og vise tænder? Det ligger os fjernt, for vi hører jo : vend den anden kind til. ikke desto mindre kan det være nødvendigt at vise tænder og holde fast. det er når det gælder livsvigtige sager. når vi går Guds ærinde gælder det om at kæmpe og holde fast, ikke med vold og magt, med med ærlighed og værdighed. Gud må regne med sine klipper.  Menneskeværdighed må ikke trædes under fode uden at kristne siger fra og viser tænder.

Gjógf er et fantasisk sted, fuldt af fred, beskyttet af en bidende klippe.

Færøerne, stemning

juli 2013

Vejret skifter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejret skifter hurtigt på Færøerne. Man kan køre ind i en kort tunnel i tåge og efter 1 km komme ud til solskin. Det er aldrig til at vide hvad dagen byder på.

Sådan er det vel  med hele livet; som en salme udtrykker det: ingen kender dagen før solen går ned.

I dette landskab fyldes man af det vi kalder ærefrygt. Naturen er umådeligt nærværende,næsten påtrængende. det samme er Gud, nærværende, både i landskab og i folk. Her hænger liv og død sammen. Her er alvorstungt, men fyldt af liv.

sorrig og glæde de vandre til hobe,

lykke ulykke, de gange på rad

medgang og modgang hinanden tilråbe

solskin og skyer de følges og ad

(DDS 46)