Billedet er taget ved Danmarksmesterskabet i Århus i 2012

I dagene 3. til 13. august  2012 var bandet i Scotland for at deltage i 3 konkurrencer, bl.a. verdensmesterskabet som foregår i Glasgow. Chancerne var ikke så store, men det er meget spændende og dejligt at være på Glasgow Green og lytte til de bedste orkestre i verden. Vi var også på en lille rundtur i den sydlige del af højlandet. Og deltog  i to mindre konkurrencer i hhv. North Berwick og Perth, og i Perth vandt vi en 2. præmie i March, Strathspey og Reel. en god afslutning på turen og måneders øvelser!

North Inch, Perth, Scotland den 12.august 2012

 

 

 

Vi fik en 2. præmie!

Vi spillede til 3 konkurrencer i Perth og det lykkedes os at få en anden præmie. Det var efter omstændighederne ret godt. Og en god afslutning på hele turen!

 

Billedet er fra øen Islay og en bandtour med "the Heather pipes and drums of Copenhagen" i 2006.

Scotland og sækkepiber har været mit halve liv. Jeg har spillet på sækkepibe siden 1968 og var med til at starte sækkepibeorkesteret "the Heather Pipes and Drums" i 1970. ( www. heather.dk)

Jeg har  også engang boet i Edinburgh i 5 år, og har studeret ved New College - som er det teologiske fakultet-  2 gange med 27 års mellemrum!

Jeg er stadig aktiv piper i the Heather Pipes and drums, og har i flere omgange været  Pipe Major.

Skriv en tekst her

VANDRING

jeg har været meget rundt i Skotland, også på Hebriderne ( Harris, Lewis og Skye)og i Højlandet.

Har gået vandreture i egnen omkring Fort William og det højeste bjerg Ben  Nevis. Jeg har faktisk besteget - gået op ad- Ben Nevis og været på toppen 2 gange. Det tog fire timer at gå op og to timer at gå ned igen.Nogle af de lokale løber op og ned ad bjerget. Den lokale rekord var sidst jeg hørte det 1 time op og ned. Den rekord er sikkert slået nu!

I september 2014 gik jeg  den berømte West Highland Way, der starter i Milngavie (udtalt mulgai) lige nord for Glasgow og som fortsætter via loch Lomond og Glen Coe til Fort William. Ruten er på 160 km, og det kan gøres på 8 dage . Man behøver ikke at være bange for ensomhed undervejs, der er ca. 50.000 andre der hvert år tager turen. Den er  usædvanligt smuk!  Meget varieret terræn, også hårde strækninger. Man skal kunne klare noget, gode støvler og vandrestave er et must.

Og der er overnatningssteder på ruten og man kan få sin bagage transporteret. Suits an elderly lady like me! Vi rejste med Vagabond tours og alt var veltilrettelagt!  Kan stærkt anbefales, fantastisk tur for krop og sjæl!