Damernes Magasin- liv i folkekirken?  

er et skrift om folkekirken og kirkefornyelse skrevet i 2011 : Jeg har gennem årene arbejdet meget med kirkefornyelse og menighedsopbygning og mener,  at der må ske store forandringer i folkekirken. Ikke mindst med holdningen indadtil.

Skriftet er ment som et debatoplæg til lokal brug! Hvordan kan vi være kirke på en bedre måde?

 Damernes Magasin kan købes, se under foredrag og shop.

 

 uddrag af indledningen:

Når jeg kalder det ”Damernes Magasin” er det af flere grunde....

Ordet magasin betyder  et opbevaringssted. Man opmagasinerer noget, lægger noget på hylder og i kasser som ikke lige skal bruges. (og opdager måske, at man lever glimrende uden)

Folkekirken er et sådan magasin, der er masser af varer og opstablet gods, men det er på en måde utilgængeligt, af vejen, så der først skal ledes for at finde. At komme til kirken kan for nogen føles lidt som at gå på et museum for gamle ting og blive mødt af en kustode, der ikke altid ønsker besøg. Og slet ikke ønsker besøg af de mindre ”fine”.

Endelig bruger jeg omtalen Damernes Magasin om folkekirken, fordi den kan ligne butikken i Korsbæk i Matador: trods manglende omsætning bilder denne sig ind at være byens førende forretning, den er ganske utidssvarende i sin måde at drive forretning på, den er dårligt ledet, den lever på fortidigt renommé, tager sig kun af damer fra en bestemt social kreds, og derudover behandler den generelt ansatte og øvrige kunder dårligt.

Derfor betegnelsen Damernes Magasin. At kirken primært er i damernes varetægt er jo ikke i udgangspunktet dårligt, måske tværtimod, men i kirkeverdenen hersker ofte stadig et kønsrollemønster fra Matador tiden og 50érne: Det at kvinden er manden underordnet.

Uddrag af teksten:

Skoler og kirke arbejder sammen mange steder, hvad angår forskellige former for undervisning i kristendom, men dette skole-kirke samarbejde indskrænkes ofte til at kirken blot er taknemmelig for enhver positiv tilkendegivelse fra skolen. Kirken forbliver en udenforstående i næsten enhver kontekst – accepteret som bærer af kultur og historie, men intet andet. Det er altid skolen der sætter rammerne og betingelserne for samarbejdet.

Det er for lidt. Kirken må være netop kirke, og vise hvad den kan, for kun så vil den vinde troværdighed. Den skal kunne definere den kristne tro og de kristnes Gud teologisk i et samfund, hvor kristentro nu kun er et af mange valg og i stærk konkurrence med andre religioner og trosretninger, inkl. ateismen. ( Det seneste jeg hørte om ateisterne var, at de nu også ønsker egen feltpræst...)

Så istedet for at nedtone trosaspektet, som vi oftest gør, skal kirken ikke blot tale om tro, men leve troen! Dette kræver virkelig ændret bevidsthed og tankegang i kirken på alle niveauer, lokalt og nationalt. Der skal ske en ændring fra bygninger til bøn, fra bevarelse til bevægelse, fra mure til møde, fra former til frelse. Fra højmesse til hjertehealing. Fra plejer til pleje. Fra aktiviteter til andagt.

 

Damernes Magasin er anmeldt i Roskilde Stiftsblad januar 2012 under overskriften "præstejammer og folkekirkelige tanker".

Jeg har også fortalt om Damernes Magasin i Roskilde TV  22.oktober 12